Jeg er startet i skole, hvilket er super fint. Det er altid rart at se dem fra klassen og at kunne "slappe af" med undersvining.
Onsdag og torsdag var jeg hundepasser. Jeg havde Bella på besøg da hendes mor skulle til Sjælland i en vældig hast. Det var rigtig hyggeligt, især fordi jeg var syg onsdag.
Herhjemme har vi ikke nået så meget mere da vi passede Bella, men vi regner med at arbejde videre i næste uge.
Tilgengæld har vi nydt weekenden hjemme på altanen. Det har da lykkedes mig at få den første smule sol i ansigtet og på min tykke mave. Jeg er dog stadig håbløst bleg.
Vi fik også taget hul på at grille. Det har bare været så lækkert.
Ellers har jeg mærket baby bevæge sig. Det var ret stort. Og mærker den ca. hver dag. Det er rart at vide den hygger sig derinde.
Jeg er ved at være lidt utålmodig og synes godt snart det må blive d. 26 maj, så vi kan komme til scanning og se at baby nu også er helt som den skal være.
Min mave vokser lige så stille og roligt.... Eller også går det egentlig sådan lidt hurtigt. I hvert fald har jeg ikke ret mange par bukser tilbage som jeg kan passe, men jeg kan endnu ikke være i ventebukserne, så jeg er faktisk ved at være lidt på den.
Jeg er også kommet i tanke om et meget stort "problem" som jeg skal have løst inden sommeren kommer og jeg skal til at sole mig. Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvordan jeg skal få sol på ryggen. Jeg kan jo ikke ligge på maven og tror da ikke jeg gider stå med ryggen mod solen ret længe. Men jeg er overbevist om jeg nok skal finde en smart løsning, jeg har jo trods alt noget tid at løbe på endnu.
Ugens mavebillede er fra fredag morgen, jeg er 16+4.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar