tirsdag den 24. maj 2011

Det sædvanlige

Så fik vi overstået det første tema i skolen.
Det var nu ganske okay. Vi fik fremlagt vores lille projekt til vores indsatssted og det virkede til at de synes ganske godt om vores ideer.
Det har været overraskende spændende at arbejde med synes jeg.

Vi er nu igang med tema2. Vi er lige begyndt så, jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det. Men om ikke andet så går tiden da og sommerferien nærmer sig, hvilket jo kun er dejligt.
Jeg kan ikek helt dreje min hjerne om tanken om at jeg muligvis ikke starter i skolen når sommerferien er slut. Jeg synes det er lidt lang tid jeg skal gå hjemme, men jeg ved også godt at jeg får nok at se til når babyen kommer.

Jeg er ved at være meget spændt, men også lidt nervøs for at skal til misdannelses-scanningen på torsdag. Jeg glæder mig bare så meget til at høre ordene: Alt er som det skal være.
Jeg er også ved at glæde mig til at få kønnet afvide. Jeg har dog ikke nogen idé om, hvad det bliver og jeg går heller ikke og håber mere på det ene end det andet.
Dennis bliver ved med at sige det bliver en dreng, fordi han jo er en rigtig mand. Jeg har sagt til ham, at han skal passe på, hvad han siger, for der er jo lige så stor chance for det bliver en pige. Men han insisterer, så nu må vi se om han har ret.

Min mave vokser derud af. Jeg har taget 5kg på i alt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal have det med det. Det er jo ikke så meget når man tænker på at jeg var ret undervægtig før og nu er normalvægtig, men i mit hovede er det altså meget. Det er ca. 1 kg om måneden.
Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, hvor meget jeg mon tager på i alt.

I får lige det sidste nye billede fra i fredags. Jeg er 19+4.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar