Der er da også sket en lille smule.
For det første har jeg kun 2½ uge tilbage af min praktik. Så næsten uge er dedikeret til skrivning af eksamens oplæg og optagelse af selve aktiviteten som jeg skal op i. Jeg har stadig ikke besluttet hvad jeg vil lave og hvem jeg vil have med til eksamen. Jeg tænker at det enten bliver rengøring af toilet eller også bliver det at male. Mht. hvem der skal med op, så synes jeg det er enormt svært at vælge, for dem jeg har jeg kan bruge, har alle meget forskellige med forholdsvis store problematikker. Jeg må bare tænke mig meget godt om, inden jeg vælger. Og så må jeg jo tage det som det kommer.
Jeg er begyndt at glæde mig til at komme tilbage til skolen. Jeg savner lidt klassen og så savner jeg også at man kan have en, hvor man kun er tilstede fysisk. Det bliver også dejligt at have kortere dage.
Så kan i også lige få opdaten om den lille i maven.
Det går rigtig, rigtig fint. Jeg fik dog en kæmpe forskrækkelse i fredags.
Efter en super dag i praktik, kom jeg hjem og vilel slappe lidt af. Omkring kl. 16. fik jeg mega ondt i den venstre side af maven og jeg kunne ikke stå op eller sidde eller noget som helst. Jeg fik Dennis til at komme med en varmepude og da den ikke hjalp besluttede jeg mig for at ringe til vagtlægen. Vi skulle komme derud. Da vi ankom var der som altid vente tid. Det tog næsten en time før vi kom til. Lægen var en dame, hvilket jeg tænkte var godt for så var hun nok lidt mere forstående, men der tog jeg virkelig fejl. Efter hun havde trykket lidt på maven og spurgt om en masse ting mente hun at hun kunne konkludere at der var to muligheder for hvad der var galt. 1. Jeg var gravid udenfor livmoderen.
2. Jeg var ved at aborterer.
Jeg brød totalt sammen og Dennis sad ved siden af, skræmt fra vid og sans. Efter hvad der føles som meget lang tid, tilføjede lægen så at det da også kunne være der ikke var noget galt, men hun lød ikke spor overbevidst.
Vi blev sendt videre til gyn.afdeling på sygehus nord. Da vi kom derind var der ingen at se nogen steder. Men vi fandt da en sød sygeplejerske til sidst. Hun tilkaldte en lægen, som kom efter lidt tid.
Lægen spurgte igen om en hel masse og tilsidst blev jeg scannet. Der gik 30 sek. så havde lægen fundet den fine lille baby i min mave og den havde det fantastisk. Der var slet ikke noget galt overhovedet. Det var så skønt at se det lille hjerte slå. Og se at den havde to arme og to ben.
Lægen fandt ikke ud af, hvad det præcis var, der gav smerterne, men hun konstatere
de at det ikke var farligt og at baby og alt andet var som det skulle være. Vi tog hjem og det stoppede da også med at gøre ondt inden vi gik i seng.
de at det ikke var farligt og at baby og alt andet var som det skulle være. Vi tog hjem og det stoppede da også med at gøre ondt inden vi gik i seng.Jeg glæder mig så meget til om en uge, hvor vi skal ind og hilse på babyen igen.
Jeg har også fået tid ved jordemoderen, og skal derind samme dag som jeg skal til eksamen, så det bliver en meget begivenhedsrig dag og forhåbentligt god dag. I får lige et billede af maven, bare fordi jeg kan. Man kan ikke så godt se det endnu, jeg ser bare lidt tyk ud. Jeg går udfra der snart begynder at ske noget for er 12+4 i dag.
