Når jeg nu sidder og kigger ud af vinduet, har jeg meget svært ved at tro på der bliver sommer. Det virker helt usandsynligt, at de grå og kedelige dage med regn og overskyet himmel, kan blive til varme og klare dage med solskin og blomstrende enge.
At det er april i morgen betyder også at jeg i morgen har påskeferie til og med mandag.. Det er så lækkert, og jeg glæder mig helt vildt. Det er den eneste rigtig ferie jeg får inden sommerferien, så den skal bare nydes..!
Jeg har en drøm om, at jeg i år skal ud og bade. Det vil sige ingen tatoveringer før efter sommerferien er ovre. Desværre...! På den anden side må jeg jo bare få lavet en enkelt eller to inden ferien kommer. :)
Nu har jeg i en månede forsøgt at vedhæfte et billede til hvert indlæg, og jeg synes faktisk det er en rigtig hyggelig ting. Jeg ved ikke lige, hvor fedt i der evt. læser min blog synes det er, men det er jeg sq også lidt ligeglad med.. Derfor vil der fortsat være billeder til så mange indlæg som muligt. Jeg vil dog bestræbe mig på at gøre mine indlæg mere actionpacked eller bare tage nogle lidt mere spændende billeder, da jeg godt kan se at mine nye sko nok ikke er det mest fantastiske i verden..! Heller ikek selvom de er SUPER behagelige at have på..!
Da jeg komemr til at tilbringe det meste af påsken i Skagen, ved jeg ikke lige om jeg får skrevet herinde før mandag. Så derfor vil jeg bare ønske jer alle sammen en rigtig god påske.







