torsdag den 18. august 2011

Sidste nyt.


Så kommer der en ny opdatering fra hvalen.


Okay hval er måske så meget sagt, men ser man på vægten så er jeg blevet ret stor. Jeg har taget 11 kg på, men om jeg fatter, hvor de er placeret. Tror kune de sidder på maven og lige deromkring. Det er bestemt ikke fordi jeg klager, jeg er super gidt tilfreds, jeg synes måske bare 11kg lyder af lidt meget.


Nå men jeg har været ved lægen til tjek i dag. Alt var super fint. Baby var vokset og lægen mente han nu vejer omkring 1600-1700g. Han er stadig en lille fyr, men det er helt okay eftersom jeg er så spinkel. Han vosker stadig det han skal, så det er dejligt. Jeg synes også godt jeg kan mærke at han bliver større på måden han bevæger sig på. Jeg kan i hvert fald bedre mærke om det er en fod, en albue, et knæ eller en numse der bliver boret ind i siden eller og i mine riben. Det er så vældig hyggeligt....... Ej, faktisk er det efterhånden ved at være lidt ubehageligt. Det er dejligt at vide der er gang i ham, men det begynder altså at gøre lidt ondt af og til.


Dennis vidste ikke helt, hvad han skulle lave i går aftes og han har moret sig så meget over min navle nu er poppet helt ud og insisterer på at det ligner en næse. Så jeg endte med at give ham lov til at tegne på maven, og det her er så resultatet.



Ellers går alt godt. Tiden er ikke rigtig begyndt at gå hurtigere desværre. Men det satser jeg på den snart kommer til. Der er nemlig under en månede til at vi skal flytte. Jeg pakker stille og roligt vores ting, så vi ikke kommer til at stresse for meget i ugen op til.

Jeg ser især frem til at komme igang med babys værelse. Så kan vi nemlig også få købe de sidste ting vi mangler, ikke at det er særlig meget.

Vi bliver ved med at få en masse dejligt tøj til baby, så er sikker på vi ikke kommer til at mangle noget i den retning det første lange stykke tid. Det er helt fantastisk.


Her til sidst får i lige billedet af maven. Det er fra i dag, hvor jeg er 32+3.


søndag den 7. august 2011

Så kom opdateringen.

Det bliver bare en lidt kort opdatering denne gang. Ved godt det er lang tid siden jeg har opdateret sidst, men orker altså virkelig ikke skrive så meget lige nu.


Jeg ville lige vise jer min fantastiske nye pusletaske, som kom mega hurtigt med posten. Den er super smart. De to små tasker i den store taske kan tages ud og og har et ophæng bagpå så de kan sidde på barnevognen enkeltvis eller sammen, på den måde slipper man for at skal have den store taske med altid.
Den lilel grå taske er til pusleting og den lille sorte er til mad. Den har indbygget termo og kan holde tingene enten varme eller kolde i op til 5 timer.
Ellers er der en lækker skulderstrop og smarte stroppe til at hænge den store taske på barnevognen. Der medfulgte også et polstret pusleunderlag og en termo lomme til en flaske, samt en en pose til tøj. Jeg er super glad for at Dennis "tvang" mig til at bestille den.

Ellers har jeg været ved jordemoderen. Den lille gut er blevet skønnet til at veje omkring 1300g. Jordemoderen sagde jeg nok ikke skulle regne med at få en kæmpe baby, hvilket jeg da bare er glad for. Hun synes dog han var lige en den lille ende at kurven og sagde at hvis han fortsat var lille i vægt ved næste besøg, så skulle jeg nok lige til en kontrolscanning, bare sådan for en sikkerheds skyld. Men jeg skulle dog ikke være bekymret, for alt var som det skulle være og sådan nogle babyer de vokser lidt i deres eget tempo.
Min vægt siger nu ca. +10kg. Kan godt mærke jeg er blevet lidt tungere i det, men jeg har stadig ingen gener. Heldigvis.
Jeg skal snart til lægen igen og efter det så skal vi til og igang med alt sådan noget som fødselsforberedelse og rundvisning på fødegangen osv. Det bliver spændende.

Jeg er så småt gået igang med at pakke vores ting ned. Der er dog ikek så meget der kan pakkes endnu, da i ikke lige har så mange ting og vi bruger jo det meste. Vi glæder os begge meget til at flytte og komme på plads, så alt er klar til baby kommer.

Vi har holdt vores 14 dages sommerferie i Skagen. Det var super lækkert som altid også selvom vejret ikke var helt med os den første uge og også på trods af at Dennis´s mor blev indlagt på sygehuset, hvor hun stadig er.
Der blev heldigvis godt vejre den anden uge, så jeg fik da morgenbadet. Det var så dejligt.

Jeg synes stadig tiden går enormt langsom. Men kan da oplyse at der idag er 64 dage tilbage.
Vi venter nu bare på at det bliver tid til vores weekend tur til Sverige med min familie. Vi skal fejre at min far bliver 60 år. Håber det bliver en kanon tur.

Til slut får i lige det sidste nye billede af maven. Det er fra i fredags og jeg er 30+4.