søndag den 7. august 2011

Så kom opdateringen.

Det bliver bare en lidt kort opdatering denne gang. Ved godt det er lang tid siden jeg har opdateret sidst, men orker altså virkelig ikke skrive så meget lige nu.


Jeg ville lige vise jer min fantastiske nye pusletaske, som kom mega hurtigt med posten. Den er super smart. De to små tasker i den store taske kan tages ud og og har et ophæng bagpå så de kan sidde på barnevognen enkeltvis eller sammen, på den måde slipper man for at skal have den store taske med altid.
Den lilel grå taske er til pusleting og den lille sorte er til mad. Den har indbygget termo og kan holde tingene enten varme eller kolde i op til 5 timer.
Ellers er der en lækker skulderstrop og smarte stroppe til at hænge den store taske på barnevognen. Der medfulgte også et polstret pusleunderlag og en termo lomme til en flaske, samt en en pose til tøj. Jeg er super glad for at Dennis "tvang" mig til at bestille den.

Ellers har jeg været ved jordemoderen. Den lille gut er blevet skønnet til at veje omkring 1300g. Jordemoderen sagde jeg nok ikke skulle regne med at få en kæmpe baby, hvilket jeg da bare er glad for. Hun synes dog han var lige en den lille ende at kurven og sagde at hvis han fortsat var lille i vægt ved næste besøg, så skulle jeg nok lige til en kontrolscanning, bare sådan for en sikkerheds skyld. Men jeg skulle dog ikke være bekymret, for alt var som det skulle være og sådan nogle babyer de vokser lidt i deres eget tempo.
Min vægt siger nu ca. +10kg. Kan godt mærke jeg er blevet lidt tungere i det, men jeg har stadig ingen gener. Heldigvis.
Jeg skal snart til lægen igen og efter det så skal vi til og igang med alt sådan noget som fødselsforberedelse og rundvisning på fødegangen osv. Det bliver spændende.

Jeg er så småt gået igang med at pakke vores ting ned. Der er dog ikek så meget der kan pakkes endnu, da i ikke lige har så mange ting og vi bruger jo det meste. Vi glæder os begge meget til at flytte og komme på plads, så alt er klar til baby kommer.

Vi har holdt vores 14 dages sommerferie i Skagen. Det var super lækkert som altid også selvom vejret ikke var helt med os den første uge og også på trods af at Dennis´s mor blev indlagt på sygehuset, hvor hun stadig er.
Der blev heldigvis godt vejre den anden uge, så jeg fik da morgenbadet. Det var så dejligt.

Jeg synes stadig tiden går enormt langsom. Men kan da oplyse at der idag er 64 dage tilbage.
Vi venter nu bare på at det bliver tid til vores weekend tur til Sverige med min familie. Vi skal fejre at min far bliver 60 år. Håber det bliver en kanon tur.

Til slut får i lige det sidste nye billede af maven. Det er fra i fredags og jeg er 30+4.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar