fredag den 25. november 2011

Mave, baby og jul.

Så fik jeg endelig tid og overskud til at opdaterer herinde, og jeg har virkelig også en masse at fortælle.

Vi kan jo starte med det her billede. Det er det sidste billede der blev taget af mig og maven. Det er taget lige inden vi tog på fødegangen. Jeg endte med at gå hele 1 dag over tiden, så det var lige til at holde ud. Selve fødslen gik vel sådan nogenlunde som forventet. Jeg synes jeg vil skåne jer for detaljerne og blot fortælle at der gik 7 meget hårde timer fra de første veer til vidunderet var født. Han kom til verden 11/10/11 kl. 23.58. Han vejede 2990g og var 50cm. Han har fået navnet Adrian.

Billedet herunder er det første billede der blev taget af ham. Han er vel ca. 5 min gammel på billedet.

Da han var 4 dage gammel blev han første gang præsenteret fr en sut. Det var næsten kærlighed ved første mundfuld. På billedet herunder er han ca. 11 dage gammel.

Dennis startede på arbejde igen efter 14 dage hjemme. Så dagen bruger jeg på at hygge med Adrian, gåtur, sove og lave nogle praktiske ting. Så er der da også mødregruppe der skal passes. Når man ser det sådan listet op så virker det ikke af noget særligt, men synes dog alligevel at der er mange hårde dage.
Det har taget mig noget tid at vænne mig til at jeg er mor, men det er efterhåndet gået op for mig og jeg vil da ikke undvære det. Som det hele ser ud lige nu, så er jeg ganske tilfreds med mit nye liv. Jeg nyder at have en familie.
På Billedet herunder hygger Adrian sig på sit tæppe på gulvet. Han er ved at øve sig i at holde hovedet, og ved et tilfælde er han så komme til at løfte armen, hvilket resulterede i at han meget overrasket endte på ryggen.



Der er sket så meget på det sidste, at jeg faktisk ikek engang har nået at opdage, at det næsten er jul. Jeg synes egentlig heller ikke der er særlig meget pynt nogen steder i år, hvilket jeg virkelig savner. Jeg håber meget at julestemningen snart melder sig sådan for alvor.
Vi skal holde jul hos mine forældre, og jeg glæder mig.
Jeg planlægger lidt at jeg i løbet af næste uge vil igang med at pynte op til jul og så småt begynde at købe julegaver. Jeg har nemlig besluttet at jeg vil være i forholdsvis god til med julegave køb i år, for jeg har ikke lyst til at skal have Adrian med ned i byen og traske rundt mellem alle de stressede mennesker.
Herunder kan i se et billede af den meget smukke juledekoration vi har fået af Dennis´ mor.

Normalt plejer vi jo at få pakkekalender af mine forældre, i år er det dog lidt anderledes for vi har fået en adventskalender, men der er tilgengæld pakker til os alle 3. Jeg glæder mig rigtig meget til at åbne den første pakke.


Det var en hurtig gennemgang af det der er sket på det sidste. Jeg vil forsøge at opdatere så ofte som jeg har mulighed for. Jeg regner også med at der kommer til at være langt flere billeder fremover. - God weekend til jer alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar