torsdag den 7. april 2011

Praktik og baby

Så er det tid til den næste opdatering.

Jeg kan lige starte med praktikken, sådan ganske kort. Det går stadig rigtig godt. I dag er jeg blevet filmet til min eksamen, så nu skal jeg "bare" op og snakke om hvad der er sket. Det gik rigtig fint, så jeg er på ingen måde nervøs. Det skal nok gå fint.


Og nu til det som det egentlig handler om, nemlig babyen.

Vi har været til nakkefoldsscanning i går. Det var en helt fantastisk oplevelse. Vi fik set den lille og den havde frygteligt travlt med at spjætte og bevæge sig. Det var så fedt og meget underligt for kan jo ikke mærke det.

Vi så den havde 10 fingre og en fin hjerne og at hjertet var som det skulle være. Det var virkelig dejligt.

Vi fik også en rigtig god risikovurdering som lød på 1:18485. Hvilket er virkelig godt. Hvis man får en vurdering på under 1:300 så er der forøget risiko for bl.a. downs syndrom, så vores vurdering kunne jo næsten ikke blive bedre.

Jeg fik også flyttet min termin med én hel dag, så jeg er nu sat til d. 10. 10. 2011.

I får lige et lille billede af babyen og selvfølgelig det obligatoriske billede af min mave, som sjovt nok er krympet i denne uge, jeg har nemlig på mystiskvis tabt mig 1 kg.

Det næste jeg skal til er første besøg ved jordemoderen, som er på tirsdag, hvilket også er den dag jeg skal til eksamen. Der kommer til at ske meget.




Det er meget spændende det hele, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal til scanning næste gang, hvilket er d. 26. 5.


I får et nyt mavebillede i næste uge. Det er lidt spændende at se om maven er vokset eller krympet til den tid.


Jeg undskylder den mærkelige opsætning, men det driller helt vildt, så nu har jeg simpelthen opgivet at få det til at se pænt ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar