Så har det været weekend og det har været en super en af slagsen.
Fredag havde jeg fri så der fik jeg virkelig hygget igennem, både med mig selv og med de to små pelstotter.
Dexter er kommet godt over sin lille operation og er allerede igang med at drille Dobby. Jeg synes også sagtens man kan mærke, at han ikke har helt så mange hormoner i kroppen mere. Nu skal jeg bare lige vente ca. 5 uger mere for, at de alle sammen er forsvundet.
Lørdag blev tilbragt sammen med min mor. Vi har på kursus i Hobro. Det var et kursus i kinesiologisk tape(kinesio tape). Jeg synes virkelig det var spændende og at jeg fik lært sådan ganske godt, hvordan man ligger sådan noget.
Jeg så herrens ud da jeg endelig kom hjem lørdag aften. Jeg var tapet ind fra top til tå med tape i mange forskellige farver.
Jeg er ret spændt på, hvor meget jeg nu får brugt det her, men jeg tror på det er ganske godt at kunne. Om ikke andet så har jeg da fået et vældig fint diplom, som jeg kan hænge op.
Min søndag brugte jeg på ingenting. Jeg lå bare på sofaen og slappede af. Det var vældig rart.
En ny uge er startet og i dag, mandag, skal jeg til jobsamtale hos en familie, de søger en barnepige og det tænker jeg, at jeg vist nok godt lige kan klare. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der skal ske resten af ugen. Jeg tænker at det hele nok afhænger af om jeg får jobbet og hvornår jeg skal starte.
I skolen har vi stadig børneforløb, hvilket da er ganske spændende. Sener i dag kommer der f.eks. en kvinde og fortæller om hvordan det er at være mor til et handicappet barn. Det tror jeg bliver meget spændende at høre om.
Jeg håber i alle må have en god mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar